Hvad er WordPress, lær at forstå tankegangen

Ingen panik. Lær WordPress at kendeWordPress er et gratis open source content management system (CMS), særligt udvilket som blogging værktøj. WordPress kan sagtens bruges som CMS til at håndtere andre typer websider. Det kunne f.eks. være traditionelle hjemmesider, forums, webshops osv. Ja faktisk er det næsten kun fantasien, og udviklernes formåen der sætter grænserne. Dog er WordPress oprindeligt startet som decideret blog platform, og det er også her systemet virkelig har sine stærke sider og tæver konkurrenterne, med den ene arm bundet på ryggen.

Her er et par eksempler på sites som er bygget i WordPress:

https://www.livingsmarttv.dk/
http://www.sonymusic.com/
http://www.coca-cola.fr/
http://www.smartpassiveincome.com/
http://www.antphilosophy.com/



Bloggen som udgangspunkt

Selvom WordPress som sagt kan bruges til virkelig mange forskellige formål, er det i denne guide bloggen vi tager udgangspunkt i. Som udgangspunkt er WordPress “out of the box” opdelt i to forskellige indholdstyper, som er indlæg og sider. Første gang jeg selv så WordPress, synes jeg det var svært at forstå forskellen. Jeg vil nu forsøge at uddybe de to indholdstyper.

Sider

Sider er i vores forsimplede eksempel statiske. Når man besøger en hjemmeside, uanset hvad den handler om, er der som regel nogle faste sider som går igen. Det kan f.eks. være ‘Find vej’, ‘om os’ eller ‘kontakt os’. På en kontaktside kunne man forestille sig at finde stamoplysninger som firmanavn, adresse, telefonnummer og en kontaktformular. Disse sider vil mange gange ligge fast i navigationsmenuer og ikke ændre sig ret meget, selvom de besøges med et par måneders mellemrum.

Man kan sige at en simpel hjemmeside lavet i WordPress, f.eks. til en mindre håndværkermester ofte kun vil bestå af sider.

Indlæg

Indlæg er den indholdstype som kendetegner en blog. Disse kan sammenlignes med artikler på en nyhedsside som f.eks. tv2.dk. Disse indlæg/artikler kan derefter tilknyttes nogle kategorier. Bruger vi igen TV2 som eksempel, kunne artiklerne være tilknyttet kategorier som ’sport’, ‘politik’, ‘kultur’ osv.

Yderligere kan indlæggene tildeles tags, som kan sidestilles med #hashtags på de fleste sociale medier.

Skift design med ganske få klik

designNår WordPress installeres med et standard design (også kaldet et theme/tema) er det i princippet klar til brug, uden at gøre yderligere. Dette standard theme kan udskiftes med ganske få klik. Besøger man wordpress.org/themes, findes der et hav af gratis themes, som frit kan downloades og benyttes på din blog. Disse gratis themes som kan findes på wordpress.org, kan også findes og installeres direkte fra WordPress dashboardet.

Mange themes har nogle specialfunktioner, som gør det muligt at lave alverdens fede funktioner uden at skulle kode noget som helst. Dog vil jeg anbefale at starte med et simpelt theme mens man lærer systemet at kende. Det kan altid skiftes i takt med at man bliver mere dus med systemet.



Udvid systemet med Plugins

Ligesom med designet på bloggen, kan der med få klik tilføjes plugins som udvider systemets funktionalitet. Det er næsten kun fantasien der sætter begrænsningerne for hvilke funktioner der kan tilføjes ved hjælp af plugins.

Plugins kan på lige fod med themes downloades fra wordpress.org/plugins, eller søges og installeres direkte fra WordPress dashboardet.

Eksempler på anerkendte plugins som jeg god erfaring med:

Yoast SEO

Contact Form 7

Woo Commerce

BackupWordPress

Dog skal det tilføjes at kvaliteten på gratis themes og plugins, kan være svingende. På wordpress.org er det altid en god idé at holde øje med hvor mange aktive installationer der er, hvor højt et plugin eller theme er rated og til slut om det er testet kompatibelt med den version af WordPress du bruger.

Foruden dem der findes på wordpress.org, findes der et utal af premium themes og plugins. Disse kan være meget varierende i priserne, men er som regel rimelige. Det er min erfaring at det man betaler for, ofte er brugervenlighed, hypige opdateringer og fejlrettelser og support hvis man kommer i problemer.

Det er selvfølgelig altid en god idé at have sin sunde fornuft med sig, før man kaster sine sparepenge efter hvilken som helst plugin udvikler. Det er i virkeligheden ikke meget anderledes end når man køber alt muligt andet på nettet.

Alt det her kan godt lyde uoverskueligt i første omgang. Men jeg vil i de kommende indlæg forsøge at guide dig igennem hele processen fra download og installation af WordPress, til en køreklar blog.

Er der opstået nogle spørgsmål undervejs, så skriv endelig en kommentar herunder. Så hjælper jeg dig gerne hvis jeg kan.

Jesper

Blogger at jdanet.dk
Først, tak fordi du bruger din kostbare tid på at læse min blog.
Jeg har arbejdet professionelt med e-handel og online markedsføring siden 2008 på to større webshops. Jeg har stor interesse for WordPress, blogging og Content Marketing.
I august 2015 er jeg startet på multimediedesigner uddannelsen i Esbjerg

Latest posts by Jesper (see all)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *